Nyhed: vil du forrest på ventelisten?
Fordi vi gerne vil kunne tilbyde så mange børn som muligt, at de kan prøve spejderlivet, har vi indført, at barnet kan rykke forrest i køen på ventelisten, hvis mor eller far (eller søster eller bror) bliver leder i gruppen. Det behøver ikke være i samme afdeling som spejderen, men kravet er, at man kan møde op til mindst halvdelen af halvårets møder (og gerne deltage i nogle ture og ledermøder). Når du kontakter lederne, så skriv, at I stiller med en leder. Så rykker I frem på listen, og ved indmeldelse af spejderen modtager I et link til programmet, hvor I kan skrive jer på de relevante møder. Den voksne vil også blive indmeldt i gruppen og bedt om børneattest.
Om I har været spejdere før eller ej, så er der ingen tvivl om, at I kan blive helt geniale spejderledere! For spejder handler ikke først og fremmest om de praktiske færdigheder (dem skal I nok få lært), men mest af alt om at udvikle børn til at blive selvstændige, ansvarlige mennesker. Og det gør I jo allerede til hverdag derhjemme.
Vi glæder os til at høre fra jer!
Lederne i 2. Højbjerg